Nedtur

Nøj hvor ville jeg dog gerne skrive nogle vedkommende blogindlæg, som startede en god debat. Jeg ville gerne være i stand til at og have overskud til at svare uddybende og velgennemtænkt. Det ville være skønt at engagere folk til at tage stilling og give udtryk for deres mening.

Jeg synes egentlig at visse af mine indlæg her, har haft en snert af den effekt, men jeg har simpelthen ikke tiden og overskudet til at bygge videre på det.

Damn you, ambition! Damn you, lack of time!

Min hustru og jeg, i særdeleshed mig, har før vi mødte hinanden haft et rigt socialt liv. Jeg har personligt haft en hel del meget nære venner, som jeg sås med på ugentlig basis, hvis ikke oftere.

Efter at vi er blevet gift og særligt efter at vi har fået børn, så er vores sociale liv skrumpet gevaldigt ind. Nu er det f.eks. snart 1 måned siden vi sidst har haft noget som helst socialt at gøre med nogen som helst. Vores mange venner har selv fået børn og det gør selvfølgelig at de tids-vinduer hvori man kan være social alt andet lige er blevet mindre for os alle.

Men min hustru og jeg sad i dag og snakkede om hvor alene vi følte os, at vi følte os fravalgt. Det virker som om at alle de andre ser hinanden oftere end vi får set nogen som helst. Det er ikke fordi vi ikke inviterer eller spørger om der er folk der har lyst til at se os. Vi render ingen på dørene og er ikke klistrede eller krævende i vore relationer med vennerne. Vi er vel egentlig ret cool udadtil på det område. Men nu sad vi altså og snakkede om hvorvidt der var noget i vejen med os. Er det os den er galt med? Er vi bare sådan nogle mennesker, som bliver valgt fra? Er vores børn for besværlige? Er vi uinteressante at snakke med? Er vi for underlige? Har vi isoleret os for meget på et eller andet tidspunkt og har folk så følt sig stødt væk? Og mange flere spørgsmål tumler rundt i knolden.

Alle de andre lader til at se hinanden på kryds og tværs og skriver på Facebook hvor meget de nød det og hvor meget de glæder sig til at ses osv. Men vi føler os altså ret forbigåede, overset og ja isolerede.

Det er et emne som det næsten er helt umuligt at drøfte med nogen af vennerne. Ikke fordi at vi ikke kunne sige det højt, men fordi det uværgerligt vil ændre relationen. Så snart at vi har ytret, at den måde det kører på nu ikke fungerer, så vil det gøre at de andre må handle anderledes i forhold til os. Vi gider jo ikke at folk er sammen med os af ynk eller dårlig samvittighed.

Jeg føler mig magtesløs overfor ensomheden. Jeg har brug for mine venner og jeg  har brug for deres venskab og anerkendelse, men som det umiddelbart ser ud vælger de mig og min familie fra. Jeg har brug for at have nogle mennesker at spejle mig i, som kender mig. Jeg har brug for sparring. Jeg har brug for at føle mig normal og elsket. Øv hvor jeg føler mig alene. Det hjælper ikke på det at min hustru har det på samme måde. :/

Hvor man sidder på toilettet og kikker på pakken med toiletpapir og tænker: “Goddamn, hvor forsvandt alt det papir hen? Vi købte jo ind i fucking sidste uge! Jeg bruger kun to stykker papir for hvert strøg af bagen, så hvem dælen bruger alt det andet???”

Jamen det er jo bare perfekt… Mindre end 16 timer inden at min storstilede Valentine’s overraskelse for min hustru skal løbe af stablen, bliver min ældste søn bræksyg, hvilket er lig med ingen pasning. Kroopholdet vi skulle have været på var forudbetalt af min arbejdsgiver og kan ikke aflyses, så pengene og muligheden røg direkte ud af vinduet. Den første kæresteweekend i de fem år vi har haft børn, right down the fucking drain!

God fucking dammit!!!

Jeg vælger ofte med vilje at tagge mine indlæg med ord, som ofte bliver søgt på og desuden hjælper det at flere af mine indlæg bevæger sig omkring eller under bæltestedet, men uanset årsagen, så finder jeg det ofte hylende morsomt at se hvilke Google søgeord der fører folk til min blog.

Jeg har som nogle sikkert har bemærket lavet et faneblad ovenfor, som hedder Google, hvor jeg lister alle de ting folk har fundet min blog igennem ved at søge på Google. Alligevel vil jeg gerne lige dedikerer et b logindlæg til dem jeg har grinet mest over. Et nænsomt udpluk af dem jeg fandt sjovest forefindes nedenfor i ualfabetisk orden:

• Krudt piller poser træning
  Bamseletten
  Orgasme bryster
  Lille pik efter træning
  Indlæg kinder mod indsunkne kinder
  Pik vurdering
  Min pik skrumper
  Nøgen sushi
  Han slikkede hende ren efter at kærsten havde kneppet hende
  Låste pluggen fast
  Piksex heste
  Livslede
  At orgle
  Jeg vil gerne tages i numsen
  Mor får pik i røven
  Jeg vil knalde dig i røven

Upåagtet at jeg langt hen ad vejen selv er skyld i disse hits pga. mit valg af tags, så har det en vis underholdningsværdi og jeg håber at du heller ikke synes at det er helt tosset

Jeg lagde mærke til hende med det samme hun trådte ind i fitnesscentret. Nu kan du jo tro, at det var fordi hun var særligt lækker eller noget, men i det her tilfælde var det fordi hun var den eneste kvinde der dukkede op al den tid jeg befandt mig i centret. Det var i hvert fald den umiddelbare grund til at jeg indledningsvis lagde mærke til hende.

For da hun efter at have skiftet til træningstøjet kom ind og satte sig op på motionscyklen, så var det noget helt andet der fangede min opmærksomhed. Hun havde en pæn slank krop og hendes ansigt var ret almindeligt, men da hun begyndte at træde i pedalerne, så var det noget markant andet end hendes udseende der gjorde hende et syn værd.

Hun kørte i intervaller. Langsom opvarmning og så en spurt, afbrudt af en stille periode, så en spurt igen osv. Jeg squattede al den tid hun sad på cyklen og kunne betragte hende i spejlet foran mig hele tiden. Hun var meget optaget af sit cykleri.

Det virkede som om at hun havde sex på den cykel!

Hver gang hun satte i spurt, kastede hun med hovedet og håret og trak vejret meget stødvis. Hun blev helt rød i hovedet. Mere end jeg generelt ser hos motionisterne i centret. Når hun så nærmede sig stilleperioden faldt hun næsten helt sammen om styret, stønnede lidt langsommere, men stadig tungt og strøg håret der var blevet uglet af spurten væk fra panden med en udmattet men bestemt håndbevægelse. Dette blev igen afløst af en spurt efter samme skabelon bare lidt vildere end før. Lige inden hun nåede til nedvarmningen var det som om at hun fik orgasme (diskret og uden skrig og skrål, det var mere hendes ansigt og kropssprog) og da hun så stilnede af så virkede hun bare så afslappet og glad. Hun steg af cyklen, lavede lidt core-træning og forlod så centret igen.

Jeg kunne sgu ikke lade være med at smile fra øre til øre under den seance og blev faktisk nødt til at skyde det sidste af mine squat-sæt til efter hun var færdig, fordi jeg ikke kunne samle mig om det samtidig med at jeg skulle se og høre på hende.

Jeg ved ikke præcis hvad der skete med hende og hun kunne sagtens bare have set sådan ud og lydt sådan når hun trænede, men jeg synes at det var fedt og sjovt i hvert fald at fantasere om, at det var det der skete.

Typisk mænd! siger du sikkert… JA!

Det virker lidt tomt på mig lige nu. Jeg kan ikke rigtigt føle, dybt inde, hvad det er jeg helt præcist mener, men den rationelle tanke er der. Og den giver mening for mig.

Jeg funderede på det her med tilgivelse. Jeg er god til at tilgive andre, men samtidig er jeg egentlig ret god til at bære nag. Jeg ved ikke hvordan de to egenskaber helt kan sameksisterer, men det gør de. Måske er det noget med at jeg nemt kan tilgive folk der ikke betyder alverden for mig…? Dem der er tæt på har jeg for meget historie sammen med til at jeg bare kan sidde et svigt eller en tåbelighed overhørig. Jeg ved det ikke helt.

Men nu sad jeg altså og funderede på det her med tilgivelse. Det slog mig, at det er det eneste vi rigtigt kan gøre for at komme videre. Jeg vil så nødigt lyde som en skide hippie, for dem bryder jeg mig ikke om. Blå bleer og bongotrommer, rundkreds og klappe hinanden på skulderen, det er bare ikke lige mig. Så jeg vil ikke lyde som en new-age forstyrret kugle der har suget lidt for hårdt på en sammenrullet Eckhardt Tolle med ekstra Louise L. Hay eller Jesus ovenpå. Eller det må du vel bedømme, men JEG gider ikke slås i hartkorn med dem.

Men tilgivelse, at give slip på det som gør ondt. At sige undskyld til andre og sig selv for alle de gange vi har svigtet os selv, andre, vore drømme, håb og længsler. De fleste af vore drømme, håb og længsler bliver aldrig til noget, aldrig realiseret. De tromles over af egen iver og stræben efter det perfekte, vores eget liv når det leves, andres drømme, håb og længsler. Vi fejler hele tiden i forhold til det vi gerne vil. Det er menneskets velsignelse, såvel som svøbe at kunne forestille sig at være et andet sted end lige nu og her.

Det eneste vi kan gøre er at tilgive og komme videre. Hvis ikke vi giver slip, så hænger vi fast i alt det lort der sker os hele tiden. Vi mister fleksibilitet, slagkraft og momentum.

Nogle gange kan jeg lukke øjnene, trække vejret roligt og ligesom træde et skridt tilbage fra mig selv og se det hele udefra. Så giver jeg for et øjeblik, for det varer sjældent længere, slip på alle mine bekymringer og bare mærker hvordan det er at være til, lige nu i min krop. Det er dejligt befriende, men inden jeg aner det, som når man vågner af en drøm og prøver at holde den frisk i erindringen, forsvinder følelsen og virkelighedens mange krav og mit sinds virvar skyller ind over mig igen.

Jeg tror at det er muligt at kultivere den tilstand. Jeg tror at det må være muligt, som jeg træner min krop, også at træne mit sind, sådan at jeg kan blive i den tilstand i længere tid. Hjernen bliver god til det man bruger den til.

Så skal jeg bare finde tid til at øve mig i at give slip og tilgive.

Der er vist efterhånden ingen tvivl om at det i hvert fald i Danmark er sådan at kvinder og mænd ER utro. Vi vil gerne bekræftes, elskes, begæres, opleve at vi er en andre godt kan lide og falde for og nogle igen vil bare kneppe. Nu er der såmænd også radioreklamer for en datingservice der lover anonymt at formidle kontakt mellem mennesker der allerede er gift.

Jeg har ikke personligt noget problem med hvordan folk forvalter deres sexliv og forhold/ægteskab. Utroskab sker. Sådan er det.

Men en tanke har rodet rundt i mit hoved i et godt stykke tid omkring det at binde sig sexuelt til et andet menneske. Monogami.

Jeg er ikke fortaler for at man skal gøre noget mod sin vilje og personligt finder jeg sexuel tvang (som ikke er en del af legen) ganske frastødende, så det er med det forbehold, at jeg siger det næste.

Når man binder sig sexuelt, i nogle tilfælde for livet, til et andet menneske, så tænker jeg at der på en eller anden måde må være rimeligt, at en del af denne kontrakt, om du vil, er at sex er tilgængeligt på regulær basis. Når man lover at man ikke vil søge seksuel tilfredsstillelse andre steder end hos sin udvalgte partner, så må man vel også stræbe mod at det behov man end måtte have netop kan tilfredsstilles indenfor forholdets rammer?

Hvis forholdet på en eller anden måde arter sig således, at den ene part føler sig sexuelt utilfredsstillet, men det stadig ikke er på bordet, som en løsning at gå fra hinanden, kan det så ikke være ok, at man søger seksuel tilfredsstillelse andetsteds?

For mit eget vedkommende er der ikke nogen nem løsning på den problematik, men ligesom at man laver kontrakter for alle mulige andre aspekter af samlivet, kunne man så ikke også lave kontrakt på det her?

Hvad tænker du?

Jeg skrev for nyligt en kommentar til en af Urbans andre bloggere, hvor jeg bl.a. skrev at den eneste måde hvorpå man kan tabe sig er ved at spise mindre end man forbrænder. Indlægget jeg kommenterede på handlede om overvægt og troen på gud.

Grundlæggende synes jeg at jeg er et flinkt, om end lidt kynisk og måske for nogles smag lidt for jordbundet, menneske. Jeg var ikke grov og ikke fjendsk, i værste fald var jeg skeptisk inkvisitiv, men alligevel følte vedkommende det nødvendigt at slette min kommentar.

Der hvor jeg kommer fra, sletter man kun spam fra sine kommentarer eller grove personangreb. Andre kommentarer svarer man høfligt på eller lader dem stå ukommenteret hen.

Der er tilsyneladende forskellige holdninger til den slags og jeg skal da ikke lægge skjul på at jeg synes at folk der har en holdning på dette område som er anderledes end min, er nederen.

• Der lader til at være en trend blandt, i hvert fald de mandlige brugere af fitnesscentre (for overraskende nok befinder jeg mig ikke så meget i kvindernes omklædningsrum), at bortskaffe sine plastre i badet. Nej venner de kan IKKE skylles ud gennem risten og de disintegrerer ikke spontant i kontakt med vand og sæbe. De ligger der bare indtil at en flinker fyr, betalt eller ej, samler den vamleren dims op fra badeværelsesgulvet. Hvorfor er det at folk tror at det er ok ikke at gå de få meter hen til omklædningsrummets skraldespand og smide det ud?
• Hvorfor betaler folk i dyre domme for adgang til træningscentre og møder op et par gange om ugen, for ikke at lave andet end at vifte lidt med nogle vægte? Hvorfor ikke give den max gas når man nu er der? Jeg ser så tit folk der kommer ind og bare sidder der i maskinerne og på laveste belastning vifter lidt med arme og ben. Når de nu alligevel bruger 1½-2 timer dernede, hvorfor så ikke gøre noget seriøst ved det?
• Er det bare mig eller er der virkeligt nogle folk som putter flere små vægtskiver på deres vægtstænger for at få det til at se ud som om at der er meget vægt på? Det sker med jævne mellemrum at jeg ser mænd sætte en masse vægtskiver på, i en for rytmen i træningen upraktisk eller unyttig kombination. F.eks. fire fem kilos vægtskiver i stedet for to ti kilos. Det har ikke noget at gøre med at de forøger vægten mellem sættene, fem kilo ad gangen. De putter alle fire skiver på på én gang og tager dem først af igen, når de er helt færdige. Kunne det tænkes at det var for at det så ud af noget?
• Her er en personlig en. Min pik bliver altid enormt lille af at træne og trækker sig sgu næsten helt ind i kroppen, så kun en snip af forhuden stadig er synlig. Min pik er efter min egen vurdering ganske normal når jeg ikke træner eller at det er forfærdeligt koldt. Når jeg så ser andre mænds pikke i omklædningsrummet, både før og efter træning så er der mange der render rundt med en ordentlig svaber dinglende mellem benene. Kan sgu ikke helt løsrive mig fra tanken om at jeg bare har en lille pik. Altså jeg har tre børn og har aldrig fået en klage fra en kvindelig bruger, så på den kant er jeg ikke i tvivl, men nu er jeg godt inde i mit 4 årti her på jorden, og problemet eller måske skulle jeg nøjes med at kalde det observationen, har jeg først opdaget nu. Bliver din pik også lille af at træne hårdt? (Ja måske er det rent faktisk svaret… JEG træner hårdere end alle de andre og derfor bliver min pik også dét mindre. Det må være det!)
• Her kommer en til kvinderne. Hvis du er den eneste kvinde i centeret og du klæder dig i meget kropsnært tøj, har kavalergang og store bryster, stram og fræk røv, amagernummerplade og slutty make-up, så tag det ikke ilde op, hvis alle mænd i hele centeret glor på dig, mens de træner. Jeg har SÅ tit oplevet at alle mænds øjne rettes mod de kvindelige brugere af centeret, særligt hvis der kun er én kvinde. Det er morsomt at iagtage… Både de andre mænds blikke og kvindernes kroppe. Er det noget du bliver stødt af; at blive kikket/gloet på?